Du er her: Kollegierne i Universitetsparken Fælleshuset Eforen

Fælleshuset Eforen

Når du først er flyttet ind kommer du uden tvivl hurtigt til at kende til Eforen. Men det skader vist ikke noget også at kommen med en præsentation hér? Eforen er rent faktisk to ting:

  • Fælleshuset ”Eforen”
  • Kollegiebaren ”Eforen”

Kollegiebaren ”Eforen” drives selvstændigt og uafhængigt af KIF. Kollegiernes Kontor eller Kollegianerrådet har ikke noget med denne bardrift at gøre og alle spørgsmål du måtte have om selve kollegiebaren skal rettes til netop KIF.

Fælleshuset ”Eforen” er kælenavnet for hele den bygning, hvori kollegiebaren ”Eforen” ligger. Men der ligger også andre ting i bygningen end blot vores bar. På listen nedenfor kan du se hvilke fællesfaciliteter der er til din rådighed som beboer, ligesom du kan læse mere om de enkelte muligheder her på siden.

Du finder Eforen i forlængelse af Kollegium 6, på Langelandsgade-siden af Universitetsparken.

For at få adgang til de forskellige faciliteter skal du være registreret som bruger af de enkelte faciliteter. Dette er noget du selv skal sørger for at få gjort på Kollegiernes Kontor.

Faciliteter i fælleshuset

I kælderen:

  • Pool-rum
  • Hyggerum
  • Toilet

I stueetagen:

  • Festlokalet
  • Køkken
  • Dame- og herretoilet
  • Kollegiebaren

På 1. sal

  • Musikrum
  • Møde- og læserum
  • Kollegianerrådets Kontor
  • Toilet

Festlokalet (inkl. køkken) kan reserveres på Kollegiernes Kontor, hvor også nøgler udleveres mod betaling af depositum på kr. 500. Aflevering af nøgler sker ligeledes på kontoret. Foruden depositum skal der betales leje á kr. 500; leje af service ikke inkluderet. Husk at reservere i god tid!

Kun beboere kan leje festlokalerne.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.06.2016