Kollegiernes historie
I 1935 kunne de første studerende flytte ind på ” Studenterkollegierne i Universitetsparken i Aarhus ” hvormed Danmarks første egentlige universitets-campus blev skabt. Det var tanken, at de studerende og underviserne skulle bo og arbejde side som side, som man bl.a. kender det fra en række britiske universiteter.
Kollegierne blev bygget for private midler, indsamlet af Universitetssamvirket , det selskab af lokale og regionale interessenter, der ligeledes havde stået for selve oprettelsen af Universitetet, samt opførelsen af den første bygning, hvor Juridisk Institut i dag hører hjemme. Kollegiebestyrelsens første formand - bankdirektør Niels Jensen - var hovedmanden bag indsamlingen til Parkkollegierne og hans relief kan ses på gavlen af Kollegium I.
De økonomiske rammer blev skabt på baggrund af sponsorater fra private, virksomheder, institutioner, amter og kommuner, således, at hver sponsor sponsorerede ét eller flere værelser. Prisen pr. værelse var kr. 5.000,- og med sponsoratet fulgte, udover en navneplade og fornøjelsen af at hjælpe en student, også retten til at udstikke retningslinier som værelsets kommende beboere skulle overholde for at få værelset tildelt – f.eks. at den pågældende kom fra en bestemt egen, at han var ikke-ryger osv. Sponsorernes indstillingsret gælder stadig. Takket være disse bidrag var kollegiet gældfrit fra den første dag det stod færdigt; og som beboer skulle (og skal) man kun betale, hvad der var nødvendigt til den daglige drift.
I efteråret 1943 blev de 5 daværende kollegiebygninger, beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og beboerne blev smidt på porten. I løbet af få dage lykkedes det for Universitetssamvirket og Niels Jensen, at skaffe privat indkvartering for de nu husvilde studerende, og Ceres stillede lastbiler til rådighed i forbindelse med flytningen. Da de studerende havde rømmet kollegierne flyttede det hemmelige tyske politi, Gestapo, ind og brugte Kollegium IV og V som deres hovedkontor i Jylland.
Dette medførte at det britiske luftvåben, Royal Air Force, efter anmodning fra modstandsbevægelsen, under et luftbombardement den 31. oktober 1944, jævnede de to kollegier med jorden, alt imens resten af Universitetet kun blev pådraget få skader - de tre hospitaler der lå tæt ved blev ikke ramt overhovedet.
Efter befrielsen, kunne de studerende i september 1945 atter flytte tilbage til de nu renoverede kollegier I, II og III. Og i 1947 var kollegium IV og V blevet genopført og også kollegium VI stod færdigt.
I årene 1950-1962 blev kollegierne VII, VIII, og IX opført - kollegium VII i første omgang som specielt kvindekollegium med egen kvindelig efor.
Fra kollegiernes grundlæggelse og frem til 1976 eksisterede der såkaldte ”eforer” på kollegiet. Ordet stammer fra græsk, og var i det gamle Grækenland titlen på de 5 mænd, der vogtede Spartas forfatning. På Parkkollegierne var en efor en professor, der mod fribolig og et beskedent honorar, holdt opsyn med de unge kollegianere, som skulle opføre sig ordentligt og tage deres eksamener til tiden. Eforene var bosat i de tre eforboliger, der ligger i forlængelse af kollegium I, VI og IX. Tanken var at de unge mennesker havde brug for en forældreskikkelse nu de havde forladt barndomshjemmet.
Der er naturligvis sket en del ændringer siden kollegium I stod klar til sine kun mandlige beboere i 1935 - herunder kollegiernes struktur som institution. Som tiden udviklede sig mente de studerende at eforerne var overflødige. Dette førte til at man undlod at udnævne nye eforer, og da den sidste gik på pension i 1976 ophørte eforinstitutionen helt. I dag er det alumnernes eget ansvar at husorden bliver overholdt. Denne justits bliver udøvet gennem Kollegianerrådet.
Eforboligerne bliver i dag brugt til forskellige formål: kollegiekontoret og fælleshuset "Eforen". Den sidste eforbygning blev solgt og huser i dag dele af Danmarks Pædagogiske Universitet.
Da de første kollegianere flyttede ind i 1935 oprettede de deres eget organ: Kollegianerrådet. Rådet har med tiden udviklet sig og fået mere og mere indflydelse. Kollegianerrådet behøver f.eks. ikke længere kæmpe mod bestyrelsen for ret til overnattende gæster eller prøve at skubbe det tidspunkt, de ikke-overnattende gæster i det mindste må blive til!
Kollegierne er desuden løbene blevet renoveret og moderniseret. Så selvom de umiddelbart ser slidte og gammeldags ud, er der bl.a. kommet nye altaner, nye tage, nye toiletter & baderum samt nye køkkener hvor det trængte mest. Disse renoveringer fortsætter løbende. Derudover kan vi i dag bl.a. tilbyde gratis bredbåndsopkobling og et nyrenoveret fælleshus.
Aarhus Universitets Forskningsfond modtog i juli 2014 Parkkollegierne som gave fra den selvejende institution Kollegierne i Universitetsparken. Formålet er at sikre, at Parkkollegierne på et mere solidt og langsigtet grundlag fortsat kan tjene som attraktive boliger for studerende ved Aarhus Universitet.
