Selvom universitetsparken ligger midt i Århus er det stadig rart at have en cykel, så man endnu nemmere og hurtigere kan komme til sin undervisning eller ud og handle. På Kollegierne er der gode muligheder for at opbevare sin cykel; indendørs i aflåste cykelrum.
Din værelsesnøgler passer til cykelrummene.
Kollegium 7-9, der ligger ud til Randersvej, har en stor, underjordisk cykelkælder, der lige er blevet istandsat. Ligeledes er der i tilknytning hertil et cykelværksted.
Kollegium 1-3 og 4-6, der ligger du til Langelandsgade, har cykelrum ved bagdørene i stueetagen, ligesom der er et cykelværksted i Kollegium 1.
I forlængelse af det grønne område mellem Kollegium 1-3 og 4-6 er der ligeledes en stor cykelbygning, som kun beboere har adgang til.
Der må ikke stå benzin- eller dieseldrevne køretøjer indenfor - heller ikke i cykelrum. Derfor må du parkere den udenfor.
Hvis du har behov for at reparere din cykel, er der mulighed for at benytte kollegiernes cykelværksted, der er beliggende i Kollegium 1, stuen (bagindgangen) og ved cykelkælderen ved Kollegium 8.